Oplevelser og ture

En Tur til Stranden

eller til gamle dage i Blera

Lago di Vico

var en gang et vulkansk krater. Nu en smuk sø. Turen rundt om i bil eller på cykel kan anbefales. Find den på et kort og tag en afstikker op til den højtliggende by San Martino. Der er restauranter flere steder langs bredden.


Baia Sant' Agostino

ligger 30 km fra Blera på Middelhavskysten. Lidt nord for Civitavecchia og syd for Tarquinia. Vejen til stranden hedder Via Ugo Neri. Til venstre en bugt med en smal strand omkranset af klipper og en lile fiskerestaurant. Den foretrækker vi. Til højre indkørslen til mange kilometer bred sandstrand med restauranter, liggestole og parasoller. Kirken Sant'Agostino en kilometer syd for stranden er et pilgrimsmål fordi en halv meter høj madonnastatuette begyndte at græde blod. Jeg har ikke set det selv.


Le Masse - Varmt svovlbad

I og rundt om Viterbo ligger termiske bade. De fleste i forbindelse med dyre hoteller. Le Masse er gratis eller koster nogle få euro. Følg vejen Via Cassia til Viterbo. Hvor den deler sig mod motorvej og Viterbo Syd tag den sidste. Straks efter udfletningen ligger en forretning med kaminer til højre og lige overfor et skilt til Le Masse.







Etruskerne i Blera

Lige nord for bygrænsen går grusvejen langs kløften ud til Petrolo og Plan del Vescovo. Et spring i tid på 2500 år til fods på tyve minutter. Som en gigantisk myreture ligger gravpladsen i den smukkeste natur. Også langs vejen derud ligger ligger grave hugget ind i tufskrænten. På tilbagevejen kan man ad smalle stier gå øst om byen.


På turistkontoret Pro Loco i Via Roma kan man få mere at vide. Også om turen langs kløften mod syd fra Blera til den pittoreske naboby Barberano.


Der link til Pro locos hjemmeside i menuen Hjem.

Marturanum - mere end en naturpark

Mellem Blera og Barbarano ligger den store smukke naturpark Marturanum med sjældne dyr og planter - og etruskerlevn selvfølgelig.


Copyright © All Rights Reserved